Sådan påvirker de sociale medier kærlighedslivet

De social medier og forhold

De sociale medie portaler såsom, Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat er nærmest blevet et tredje led i manges forhold. Men hvordan påvirker de sociale medier egentlig dit kærlighedsliv i dag? PARTNERMEDNIVEAU’s nye brugerundersøgelse viser hvilken rolle de sociale medier har i et parforhold og på dating scenen. Vi giver dig også tips til hvordan du kan håndterer de sociale medier bedre, så det ikke influerer negativt i dit kærlighedsliv.

Mens de sociale medier i mange tilfælde har gjort enormt meget for samfundets udvikling og på mange måder er den perfekte platform for debatter og fællesskaber, så har fremkomsten af sider som Facebook i mere end et årti, ændret landskabet for kærlighedslivet for altid. Men er de sociale medier også en god ting for vores kærlighedsliv?

Læs også: Parforhold uden kærlighed – bør man kæmpe eller gå?

Effekten på dit kærlighedsliv ved brugen af de sociale medier

PARTNERMEDNIVEAU har foretaget en undersøgelse omkring brugernes forhold til de sociale medier og deres dating/kærlighedsliv. Det viser sig at 74% af brugerne mener at Facebook er den sociale medie portal som har den største negative effekt på dem. I denne sammenhæng spurgte vi blandt andet om de nogensinde havde haft et skænderi med en partner over noget som involverede de sociale medier og her mente hele 19% at det havde de. Så det er ikke helt uden grund at overraskende 32% af singlerne mener at parforhold ville være bedre hvis ikke de var påvirket af de sociale medier, her er det især mændene med hele 42% som mener at forhold ville være bedre uden indflydelse af de sociale medier, hvorimod kun 22% af kvinderne er enige med dette.

De sociale medier og kærlighedDer forekommer mere jalousi ved brugen af de sociale medier i kærlighedsforhold

Dertil kommer endnu et lag af kompleksitet, når det kommer til prik, kommentarer og likes. Ikke så trivielt som du måske tror. Der har der været et stort antal undersøgelser baseret på hvordan Facebook påvirker vores kærlighedsforhold. En brugerundersøgelse ”Jalousi på Facebook” fortaget af University of Missouri i 2013, viste at brugere mellem 18 og 82, forøger væsentligt risikoen for at være utro, brud og skilsmisse. Undersøgelsen viste også, at konflikten var mere tilbøjelige til at forekomme jo mere aktive de var på siden. Jalousien overvågede deres partners aktivitet eller lod dem komme i kontakt igen med gamle partnere, hvilket kunne fører til fysisk eller følelsesmæssigt utroskab.

Det er sværere at komme over en eks

Facebook giver os automatisk et smugkig ind i livet på vores eks kærester. Det er også fint når man har fået det hele på afstand og ikke er rørt af brudet mere, men umiddelbart efter et break-up, kan det være svært. Vores brugerundersøgelse viser at 20% af de danske singler, stalker deres eks kæreste på de sociale medier for at se om han/hun stadig er single, og 39% har stadig deres eks som ven på Facebook. At have sin eks på Facebook, er muligvis ikke den bedste ide, for i en ny undersøgelse fra Brunel University viser, at blive ved med at være venner med en eks på Facebook, vil forsinke følelsesmæssige forbedringer og fører til mere stress i break-up processen, hvilket tydet på at det var sværere at komme videre.

Læs også: At komme over sin eks – hvordan gør man?

Par som udstiller deres forhold på de sociale medier, er mindre glade end par som ikke gør

Derudover spurgte vi singlerne hvordan de har det med folk der udstiller deres kærlighedsliv/glæde for hinanden på de sociale medier. Her mente 20% at folk bør holde deres kærlighedsliv privat og 17% mente at de kompenserer for noget som mangler i deres forhold. Desuden tror 19%, at folk som konstant udstiller deres parforholds glæde på de sociale medier, at de er mindre glade i deres parforhold end dem som ikke gør.
Selvom det i dag er naturligt at vores liv er en del af de sociale medier, er det vigtigt at anerkende de udfordringer, det bringer med sig.

Sociale medier og kærlighed

Tips til dit kærlighedsliv som du skal være opmærksom på, når det kommer til de sociale medier

Vi har alle hørt om det par, der havde et skænderi over den nye “ven” på Facebook. Eller måske har du haft flere diskussioner med kæresten over kommentarer eller likes du har givet til en anden. Dit kærlighedsliv i kombination med sociale medier kan være en vanskelig opgave, så det er vigtigt at være opmærksom på dette.
I fremtiden vil det måske være en god ide, lige at tænke over hvor meget du egentlig bruger de sociale medier, for parforholdets skyld. Folk, der bruger Facebook mere end en gang om dagen er mere tilbøjelige til at rapportere forholds konflikter der skyldes de sociale medier, ifølge en ny undersøgelse i tidsskriftet Cyberpsychology, adfærd og sociale netværk. Og endnu værre, disse konflikter havde en signifikant sammenhæng med negative udfald, såsom utroskab, brud, eller blive skilt.

Læs også: Bring gnisten tilbage i dit parforhold

De sociale medier og kærlighed1. Stop med konstant at tjekke din newsfeed. I denne undersøgelse, viste det sig at bruge meget tid på Facebook var forbundet med mere konflikt i dit forhold. Så det kunne være en god ide at begrænse dine daglige indlæg på Facebook og tweeting, især hvis du ofte sniger et smugkig på din newsfeed, mens du er sammen med din partner. Selv hvis du bare betydningsløst ruller ned gennem din feed, mens du ser TV med din partner, kan det give et indtryk af, at han/hun ikke er så vigtigt for dig. Prøv at blive mere opmærksom på hvilke signaler det sender når I er sammen. Hvis din partner begynder at klage eller vise irritation over det, er det et tegn på, at du har gået for vidt.

2. Log af de sociale medier, når du er ked af. Hvis du lige har haft et skænderi med din partner eller du går igennem en svær periode, så hold pause fra computeren (eller telefonen). Din newsfeed kan fyldes med alt fra lykkelige par, til billeder af din (pænere end nogensinde før) eks, hvilket kan få dig til at føle dig dårligt tilpas omkring dit eget forhold. Det er nemt at logge på og forestille sig, at der er noget større og bedre derude et sted, end det du allerede har.

3. Træd varsomt med at blive venner med din eks på de sociale medier. En af de mere fristende funktioner på Facebook er, at man nemt kan tilslutte sig og kommunikere med en eks eller gammel flirt, hvilket er grunden til debatten om ”kan eks kærester være venner?”
Det er en god ide at være opmærksom på dit forhold til din eks, når du begynder at date igen. Det kan skabe problemer når du indleder dig i et nyt forhold. Så træd varsomt og kommuniker kun med din eks, som du selv synes er ok at din nye partner kommunikere med han/hendes eks.

De sociale medier og kærlighed4. Du må gerne prale en lille smule. Ifølge en ny undersøgelse i tidsskriftet Social Psychological and personality Science, er par som jævnligt skifter profilbilleder med deres partnere og deler ting om deres forhold online, også mere tilbøjelige til at føle sig gladere omkring deres forhold.

Det siges, at en lille smule pral online, er helt sundt for forholdet – Det viser blandt andet, at du ikke ignorerer din partner på Facebook men at du inkluderer ham/hende.

Så det tager absolut ingen skade at tweet om din kærestes fantastiske forfremmelse eller ligge et billede op på Instagram med de flotte blomster han/hun overraskede dig med. Bare husk på at gøre det med måde og ikke bombarderer dine sociale medie profiler, da dette kan virke uoprigtig.

Om forfatteren: Sophie Eliasen

Sophie Eliasen er redaktør hos PARTNERMEDNIVEAU.

Läs mer artiklar skrivna av Sophie Eliasen