Single i Aalborg: sjovt og seriøst!

Højt mod nord ligger Danmarks fjedrestørste by og glimter om kap med Limfjorden. Aalborg har 104.885 indbyggere, og er én af Danmarks ældste byer. Planlægger du en første date? Eller vil du bare gerne i kontakt med andre singler, for at øge dine chancer for at finde en ny partner? Her kommer et par forslag til, hvordan du kan bruge din tid som single i Aalborg!
Single i Aalborg

Single i Aalborg - Dating med udsigt

På den første date foretrækker mange at gå en tur i naturen og eventuelt spise en frokost sammen, for at få mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Begge situationer er gode til at få samtalen til at flyde. Måske er Aalborgtårnet lige det du leder efter. Tårnet er placeret 105 meter over havets overflade, er 55 meter højt og er det højeste udsigtspunkt i hele byen. Tårnet har en bistro, hvor man kan nyde panorama-udsigten over hele Aalborg og tale om stort og småt.

 

Dating i Aalborg på den (u)traditionelle måde

Et af de mest kendte produkter fra Aalborg er akvavit. Snapsen er særligt kendt fra traditionelle julefrokoster, men drikkes også uden for højtiden på mange frokostborde. Skal du på date med en dejlig kvinde eller mand, og er I interesserede i gastronomi og Aalborgs historie, kan I overveje at besøge Aalborg destilleri. En atypisk date for en single i Aalborg med seriøst indhold, hvor I begge kan lære noget nyt og måske samtidigt bløde stemningen op med en lille smagsprøve. Dette kan vise sig at være et vellykket alternativ til den traditionelle date. Oplevelser kan også betyde, at I har noget at tale om og grine af næste gang I mødes, og måske derfor i højere grad føler, at I har noget til fælles. 

 

Masser af dans i Aalborg som single

Er du single og har du hang til fest og farver? Så er du heldig, for Aalborg bugner med tilbud. Udendørs med forårsluften i næsen kan du deltage i ”Karneval der Kilder” i maj i Kildeparken. Karnevallet tiltrækker folk fra hele omegnen, som kommer for at få en bid brød, en forfriskning, og se dansegrupperne og hinanden an. Aalborg har også mange aktiviteter, som ikke er afhængige af det danske sommervejr. Jomfru Ane Gade har åbent hele året rundt og byder på Aalborgs livligste natteliv. Her er kontakten imellem singlemænd og -kvinder mere direkte og præget af løssluppenhed.

 

Afdæmpet dating for dig som er single i Aalborg

Er du en mere afdæmpet single i Aalborg og er du stadig ikke helt sikker på om din date er interesseret i dig, er her en ide: i den nordlige by er der taget initiativ til en vinterfestival Northern Winter Beat, der for første gang løb af stablen i januar 2013. Festivalen præsenterer up-coming kunstnere og navne fra Danmarks musikalske undergrund. Koncerterne foregår på Skråen, 1000Fryd, Huset og Studenterhuset samt en række andre centrale steder i Aalborg midtby . Generelt forbindes festivaler sjældent med vinterens sne og kulde, men dette stopper ikke Aalborgenserne. Til en koncert kan I stille og roligt lære hinanden at kende, og du kan måske bedre få et indblik i om i passer sammen i det lange løb.

 

Er du mest til den traditionelle eller utraditionelle date? Og hvad synes du egner sig bedst til Aalborg?  

 

Hvis du har lyst til at gå på opdagelse i andre danske byer, har vi også romatiske tips til at være singe i Odense, single i Kolding, single i Århus og single i København!

 

Tips:

  • Vild med mad
    Vild med mad

    Romantisk middag for to, levende stearinlys, sød musik og røde roser på bordet. Tag på en af Aalborgs fantastiske restauranter og date på allermest traditionel vis. Mortens kro er indrettet i New Yorker stil, så er du eller kæresten til "Sex and the city" er dette stedet. Er I mere til det franske køkken, byder restaurant Rusk på lækkerier. Bistro59 har en intim stemning og og altid nye retter på tavlen. 

  • Nyd naturen
    Nyd naturen

    Aalborg har masser af parker og naturområder I kan udforske sammen. I kan udfordre hinanden i mountainbike, prøve noget helt nyt som geocaching eller bare slentre en tur mens I lærer hinanden at kende. I kan også pakke en picnickurv og sætte jer på et tæppe i græsset. 

  • Vand-date
    Vand-date

    Nyd alt hvad Limfjorden kan byde på! Prøv at sejle kajak, tag en tur med de hurtige rib-it speedbåde, nyd en stille sightseeingtur fra vandsiden eller måske vil et prøvedyk i Nordens kridtgrav gøre lykke. I kan slutte af med en hyggelig middag på Aalborgs helt egen kongelige, flydende restaurant, Prinses Juliana.

Kommentar