Tøffelhelt, den moderne mand i krise?

Tøffelhelt

Er der noget galt med den moderne mand? Meningsstærke herrer i medierne taler ned til ham. Googler man ”tøffelhelt” finder man fora med kvinder, som brokker sig over deres viljeløse og dermed usexede samlever. Men måske er tøffelhelten et resultat af et meningsfuldt opgør med en eneherskende mandetype. Bør vi derfor bare glemme ordet og være tilfredse med udviklingen?

De seneste år har der været en højlydt protest fra hankønnets rækker: Mand jer op brødre, I er blevet nogle svæklinge! For eksempel er hele Danmarks livsstilscoach nummer et, radioprogrammet ”Mads & Monopolet”, besat med stålsatte herrer, som sjældent er præget af tvivl. De fortæller os, hvad der adskiller mænd og kvinder, og hvornår en mand bør hævde sig. Man kan som et udpluk nævne Asger Aamund, Søren Fauli, Mads Kristensen og Søren Pind. Et hold, som mener, at den moderne mand er en vatnisse1, at der er en manderevolution på vej2 og som opfordrer manden til at mande sig op, hvis han ikke snart vil ende som en uddød ”race”3.

Mange mænd føler sig derfor forvirrede, for de er blevet opdraget til, at forskelsbehandling mellem mænd og kvinder er forkert. De har kigget på verdenshistorien og konkluderet, at roden til vold, krig, kulturelle sammenstød og en hel del anden lidelse er mænd, som hævder sig. Kort sagt: Den danske mand tilegnede sig med god grund bløde værdier, og snart derefter var det public service at lade hånende ord som ”bløddyr” eller ”tøffelhelt” dunke ham i nakken i tide og utide.

Nogle mener, at den moderne mand befinder sig i en regulær krisesituation. Nogle mener, at det blot handler om enkelte mænd, som har problemer med at finde deres rolle. Men en gammel sandhed holder stadig: For meget af en ting er aldrig godt. Uanset om det er for meget hårdhed eller blødhed.

”Den danske mand lærte sig med god grund bløde værdier, og snart derefter var det public service at lade hånende ord som ”bløddyr” eller ”tøffelhelt” dunke ham i nakken i tide og utide”

Det var ikke altid kun manden, som havde bukserne på

I romanen Et Liv i Almindelighed4 minder Bent Vinn Nielsen os om, at manden heller ikke i gamle dage bestemte alting. Mange praktiske forhold vedrørende hjem og familie blev styret af kvinden dengang. Mandens opgave var derimod at gå på arbejde og tjene til husholdningen. På den måde var der en klar arbejdsfordeling mellem mand og kone.

Når den moderne mand i dag skal bruge kræfter på at definere sin nye rolle, handler det derfor i høj grad om, at arbejdsfordelingen er blevet blandet. Samtidig er der mange forventninger til ham, som stammer fra den gamle mandemodel. For eksempel siger vi på den ene side, at mænd og kvinder bør behandles ens. På den anden side er der mange situationer, hvor det bliver vurderet, at en mand er en tøffelhelt. Er en kvinde i samme situation, bliver det vurderet, at det er synd for hende.

Tænk bare på begreber som ”tøffelhelt”, ”bløddyr” eller ”vatnisse”. De er udelukkende beregnet til mænd, og hvad skulle man kalde en kvinde i samme situation? Man kan dårligt sige, at hun skal mande sig op. Selv en tilsyneladende kønsneutral opfordring som ”tag dig nu sammen!” virker mere naturligt at sige til en mand.

“I den situation tænker man måske, at han skal tage sig sammen. I så fald giver det mening at overveje, om man i givet fald ville have tænkt det samme om en kvinde”

Groft sagt er der en tendens til, at kvinder bør overtage en del af de roller, som traditionelt var tilegnet mænd, herunder forsørgeren, den politisk aktive, chefen, den med brede skuldre og den selvstændige person. Samtidig er der en vis modvilje mod at lade manden overtage traditionelle kvinderoller, så som den hjemmegående, pædagogen, at gå op i sit udseende, at vise følelser og tale tingene igennem.

Er den der tøffelhelt kommet for at blive?

Moderne litteratur vidner om mænds langsomme, men tiltagende forsøg på at overtage traditionelle kvinderolle. Samtidig viser modtagelsen af denne litteratur, at alle bestemt ikke klapper i hænderne over forsøget.5 Hvad enten man vil det eller ej, skal vi nok indstille os på at se flere og flere mænd udfylde traditionelle kvindestereotyper. Det vil også sige at indrømme når noget gør ondt eller er hårdt, og at de vil tale om det. I mange tilfælde vil mænd også være den mindst dominante i et parforhold. I den situation tænker man måske, at han skal tage sig sammen. I så fald giver det mening at overveje, om man i givet fald ville have tænkt det samme om en kvinde.

Under alle omstændigheder skal man huske på, at ingen vil tilbage til manden, som ikke delte følelser eller meninger med andre i huset. Hustyrannen, som den type af mand ofte er blevet kaldet, skal på ingen måde udskifte tøffelhelten. Også Asger Aamund og co. er glade for, at vi har bevæget os, og at det moderne parforhold er en demokratisk konstellation.

Synes du, den danske mand er en tøffelhelt? Vi er interesserede i at høre din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Kilder

1 http://politiken.dk/debat/ECE1642760/moderne-mand-du-er-en-vatnisse/

2 http://www.information.dk/161495

3 http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE589448/ligestilling-er-ren-utopi/

4 Bent Vinn Nielsen, Et liv i almindelighed, Gyldendal, 2010.

5 http://www.jyllands-posten.dk/premium/indblik/Kultur/ECE6522065/maend-i-krise-indtager-skoenlitteraturen/

Om forfatteren: Mark Seth

Mark Seth er redaktør hos PARTNERMEDNIVEAU.

Läs mer artiklar skrivna av Mark Seth