Sikkerhed

PartnerMedNiveaus guide til sikker online dating

Selvom de fleste medlemmer hos online partnerformidlere giver ærlige og korrekte oplysninger, findes der desværre undtagelser. Her følger seks tips til, hvordan du kan identificere falske profiler og beskytte dig selv mod bedrageri.

Hos PartnerMedNiveau kontrollerer vi dagligt, at dine partnerforslag er seriøse. Hvert partnerforslag, du får fra os, er blevet manuelt kontrolleret. Profiler, som vi mistænker for ikke virkelig at søge efter en partner, eller som indeholder falske oplysninger og/eller spam, bliver ikke foreslået for dig. På den måde kan vi undgå de fleste useriøse kontakter – men desværre kan vi ikke opfange alle sorte får. Derfor giver vi dig her nogle tips til, hvordan du kan spotte de useriøse medlemmer og beskytte dig selv imod dem:

1. Sæt spørgsmålstegn ved usandsynlige oplysninger

Vær kritisk, hvis dine partnerforslags oplysninger virker usandsynlige. Dit partnerforslag er 22 år og angiver at være kirurg? Partnerforslaget er børsmægler og skriver at penge er komplet ligegyldige? Her er det i orden at være skeptisk. Undgå kontakt, hvis du tvivler på, at oplysningerne er korrekte.

2. Vær forsigtig med personlig information

Selvfølgelig er man nysgerrig når man lærer én at kende på nettet. Man vil vide mere om den person, man har udvekslet beskeder med i flere dage, og helst ringe med det samme for endelig at høre vedkommendes stemme. Før du giver private informationer som telefonnummer eller adresse, bør du dog være bevidst om, at disse informationer ikke kan tages tilbage. Giv altså kun personlige oplysninger videre, når du føler dig helt sikker på beslutningen. Vær ekstra opmærksom på, om din modpart stiller mange personlige spørgsmål, og især om vedkommende ikke respekterer et nej. Vær også forsigtig, hvis du i forbindelse med den allerførste kontakt modtager personlige oplysninger som e-mail-adresser eller telefonnumre. Svar for en sikkerheds skyld gennem PartnerMedNiveau, og klik aldrig på links, du får tilsendt af ukendte brugere.

3. Acceptér ikke økonomiske krav

Hvis et partnerforslag beder dig om økonomisk hjælp, bør alarmklokkerne ringe. I et sådant tilfælde kan du med stor sandsynlighed gå ud fra, at der er tale om bedrageri. Giv under ingen omstændigheder penge til vedkommende og meld profilen til vores kundeservice!

4. Lad dig ikke presse til hastværk

Det er vigtigt, at du er sikker på din beslutning om at uddybe forholdet til et partnerforslag. Giv først dit telefonnummer, når du føler dig helt sikker, og aftal først et møde når du også selv har lyst til det. Lad dig ikke overtale til noget, der går for hurtigt for dig. Hvis du føler dig presset, er det vigtigt at du formulerer dette klart og tydeligt, og hvis modparten ikke tager hensyn til dine ønsker, anbefaler vi at du afbryder kontakten.

5. Planlæg et sikkert første møde

Det første møde er et af mange trin i processen at lære hinanden at kende. Selvom du føler at I er kommet tæt på hinanden gennem kommunikationen per e-mail eller telefon, bør du have i baghovedet, at det i vid udstrækning er en fremmed person du mødes med. Derfor er det vigtig, at du ved det første møde tager hensyn til følgende:

  • Vælg et neutralt sted, for eksempel en café eller en restaurant.
  • Fortæl en udenforstående om mødet.
  • Drik ikke for meget alkohol.
  • Lad ikke dine private ting ligge uden opsyn.
6. Del dine tanker med os

For at kunne garantere seriøsiteten af vores partnerforslag har vi brug for din hjælp. Giv straks vores kundeservice besked via vores kontaktformular, hvis du har mistanke om falske oplysninger eller bedrageri.