Er min kæreste utro?

Utro

Ca. hver tredje dansker er utro på et tidspunkt i sit liv1. Fordelt over det samlede antal parforhold, vi når igennem på et livsforløb, er det dog ikke megen utroskab per forhold. Chancen for, at din partner er dig utro, er altså ikke stor. Spørger du alligevel dig selv: ”Er min kæreste utro?”, giver vi dig her råd til, hvordan man kan opdage en eventuel affære.

En fornemmelse gnaver i maven, og du synes, der er noget pudsigt over din kærestes adfærd. Er det mon utroskab? Du kan jo ikke vide noget med sikkerhed, før du har konfronteret din partner og fået en bekræftelse, men der er nogle tegn, som kan tyde på et sidespring.

Din kæreste begynder pludseligt at gå meget op i sit udseende

Er din partner pludselig begyndt at gå i fitnesscenter, har fået ny frisure eller en ny stor tilføjelse til garderoben? En ny forelskelse, kæreste, eller elsker medfører ofte en stærk interesse i eget udseende. Lægger man dertil, at vi som regel også er overordentlig lydhør overfor en sådan ny persons syn på stil og udseende, kan en ændring i smag følge med utroskab. Derfor kan en pludselig interesse i sit udseende og måske lidt ny stil i sig selv betyde, at man har interesse i en anden.

Din kæreste skjuler sin telefon

Hvis din kæreste er utro, kan det være, at han eller hun begynder at ruge over sin telefon. Det kan være, at den konsekvent bliver taget med på badeværelset, at den altid har kode på eller er på flytilstand, så at der ikke bliver modtaget beskeder. Et kig i indbakken kan være fristende, men du skal være bevidst om, at det er et klart brud på tilliden mellem jer at gøre uden at have fået lov. Du kan sagtens bemærke den usædvanlige adfærd uden også at skulle snage i kærestens beskeder.

Pludselige ændringer i sociale eller arbejdsrelaterede mønstre

At ”arbejde over” er en af de absolutte klichéer angående utroskab, men ikke uden grund. Ændrer din kærestes arbejdstid eller jobrutiner sig drastisk, så at det skærer i tiden til andre ting eller personer, kan der være noget galt. Det samme gælder ved pludselige ændringer af din kærestes andre vaner. Et tegn på at din partner ikke fortæller sandheden, når der bliver refereret til sådanne aktiviteter på jobbet eller andre steder, er ulogiske forklaringer.

Utro

Ulogiske forklaringer

For at kunne holde utroskab hemmeligt, må en partner lyve og snakke udenom. Forskellige historier, der ikke hænger sammen, og hurtige lappeløsninger på dem, tyder på, at din kæreste skjuler noget. Du skal ikke lade dig afskrække, hvis din partner forsøger at dreje ind på et andet spor eller giver dig følelsen af, at du spørger til noget, du ikke burde spørge til. Hvis der ikke er noget, som bliver skjult, kan I tale frit om stort set alt.

En ”ny ven”

Din kæreste kan ikke stoppe med at tale om et nyt bekendtskab og smiler ved omtalen. Det kan være svært at modstå fristelsen til at snakke om en ny ”spændende” del af livet. Hvis denne del er en affære, kan den være forklædt som venskab.

Manglende fysisk nærvær og sex

Spørgsmålet ”er min kæreste utro?” begynder ofte med, at man føler, der mangler noget i parforholdet. På et bevidst eller underbevidst plan. Denne mangel kan være på både psykisk og fysisk intimitet. Får din kæreste stillet sin fysiske lyst et andet sted, er der ofte mindre af den tilbage til dig. Lysten til sex i et parforhold daler dog altid i perioder, og der kan være mange andre medicinske og psykologiske årsager til dette. Det sker endda ikke sjældent, at en utro kæreste bliver mere tændt på sin partner. Vær derfor frem for alt opmærksom på pludselige ændringer. En affære bevirker som regel et eller andet skift i kærestens seksuelle adfærd.

Din mavefornemmelse

Den underbevidste del af dit sind er i stand til at aflæse ting, som den bevidste ikke kan. Hvad enten det er mangel på psykisk intimitet, fysisk intimitet eller noget andet. Stiller du først spørgsmålet: ”Er min kæreste utro?” er der noget som tyder på, at din underbevidsthed har opdaget noget mistænkeligt. Men pas på, jalousi og paranoia kan ødelægge meget og endda være med til at drive din kæreste væk. Muligvis ind i en andens arme.

Uskyldig indtil det modsatte er bevist?

Jalousi og indskrænkninger er i næsten alle tilfælde ikke løsningen. Livsglæde og et åbent sind kan binde jer sammen. Forsøg ikke at dømme din kæreste for hurtigt, men hav modet til at kommunikere din tvivl. Et sundt parforhold bygger på tillid og pålidelighed, en nagende tvivl kan vokse og give en dårlig stemning. Hvis du føler, at du ikke kan stole på din partner, og at der er noget galt med kommunikationen mellem jer, kan parterapi være en mulighed.

Husk blot endeligt, at de ovenstående tegn på utroskab blot er potentielle tegn, ikke beviser. Der er en rigtig god sandsynlighed for, at din kæreste ikke er utro.

Er der nogen tegn på utroskab, eller råd til spørgsmålet ”er min kæreste utro?”, som vi har glemt? Efterlad en kommentar nedenfor!

Kilder

1http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE790334/hver-tredje-knalder-udenom/

Om forfatteren: Mark Seth

Mark Seth er redaktør hos PARTNERMEDNIVEAU.

Läs mer artiklar skrivna av Mark Seth