af Amalie Strange
13982

Den eneste ene: Romantisk eller urealistisk?

Den eneste ene
Spekulerer du sommetider på, om den eneste ene, som forstår at komplementere dig findes derude et sted? Det er et svært spørgsmål, men værd at tænke over. Behøver man at finde en soulmate for at et kærlighedsforhold kan opstå, eller er begrebet en uddøende myte? Her kan du lære mere om, hvem der tror på skæbnebestemt kærlighed, og hvad det betyder for parforholdet.

Den eneste ene eller ”Work-it-out”?

Der findes mennesker, som drømmer og lever på håbet om en dag at møde en ”soulmate”. For den, som leder efter en sjæleven, kan den konstante søgen kræve meget energi – men drømmen om, at der findes en person kun til dig, kan skabe glade tanker og styrke håbet om et parforhold. Mennesker som tror på, at man først bliver lykkelig, når man finder den eneste ene kaldes ”soulmate believers”. En undersøgelse fra ACNielsen fra 2006 viser, at kun 56 % af danskerne tror på, at ægteskabet holder til døden skiller.1

 

I USA er det især de unge, der er soulmate-believers. Ifølge en undersøgelse fra 2001, er det primært unge singler mellem 20 og 29 år, som er overbeviste om soulmate-teorien. I undersøgelsen ”The state of our unions” lavet af sociologen D. Popenoe fra Rutgers University og forfatteren B.D. Whitehead svarede 88 % af de unge adspurgte, at de tror på ideen om den eneste ene.2 Synes du ideen om en soulmate er urealistisk? Denne tankegang kaldes ”work-it-out”, og handler om, at en god relation kræver arbejde og omsorg og ikke opstår tilfældigt. De, der tror på denne teori, ser personer, de møder på deres vej, som en række potentielle partnere. I stedet for at fokusere på at finde ”the one”, lægger de energi i at overveje forskellige aspekter af et muligt forhold i jagten på en partner.3

Hvem er den ideelle partner?  

Udtrykket kongenialitet (åndsslægtskab) henviser til en perfekt harmoni mellem to mennesker i alle henseender. Selv om det kan lyde som en god ide, er der risiko for, at denne overbevisning resulterer i problemer i et parforhold. Hvis man tror på, at den eneste ene passer perfekt til en selv, kan en lille fejl hos partneren være årsag til, at man ikke mener, at vedkommende kan være den rette. Mennesker med denne overbevisning er også tilbøjelige til at afvise potentielle partnere allerede lige efter, de har været på den første date. Folk som mener, at et godt parforhold er noget, som skal vokse frem og som man skal give ro og næring til at gro, er generelt i længere og lykkeligere relationer. Små brister hos partneren gives ikke lige så stor betydning, når fokus er på helheden. Personer, som ikke bruger ordet ”perfekt”, når de træffer beslutninger om deres parforhold har mere fremgang i kærlighedslivet. Den store forskel på ”Soulmate believers” og ”Work-it-outs” er tanken om, at man må anstrenge sig for at opretholde et stabilt og lykkeligt forhold og med tiden måske bliver den eneste ene for hinanden. Ved sammen konstant at arbejde på at udvikle relationen, forebygger man en stagnation, der måske kunne blive enden på forholdet.

Findes den eneste ene?Idealisme vs. realisme

Men hvad giver egentligt den bedste chance for at få et lykkeligt forhold, og at finde den eneste ene, hvis man eksempelvis er en kvinde, som søger en mand? Er vores kærlighed forudbestemt af skæbnen og opstår den med en allerede udvalgt person – eller kræver kærligheden, at man aktivt leder efter den? Som så ofte når det kommer til parforhold, findes der ikke kun ét rigtigt svar. Til syvende og sidst er det op til den enkelte at afgøre, hvilken ideologi der passer bedst, og hvad der er vigtigt at tage i betragtning i ens søgen efter en partner.

 

 

Du vil kunne mærke, om du har mødt en person, som du kan leve med og elske trods små fejl, eller om det helt enkelt ikke ville kunne fungere. Hold modet oppe undervejs! Du vil sikkert finde en partner, som du passer sammen med.  

Realistiske idealer

Forventer du at få alle dine forventninger og behov opfyldt for at kunne være glad i et parforhold? Hvis du brændende ønsker dig en ny partner, kan det være et godt tidspunkt at forsøge at tage dine idealer op til revision. Du risikerer at gå glip af et godt parforhold, fordi du er for skeptisk og perfektionistisk i din søgning. PARTNERMEDNIVEAUs psykolog og forsker Wiebke Neberich argumenterer for en omdefinering af begrebet den eneste ene. ”At nogen er din soulmate er ikke noget du kan mærke med det samme, men noget der behøver tid for at vokse frem i et parforhold. Er det ikke i sidste ende jeres fælles erfaringer og delte øjeblikke, som betyder, at I er skabt for hinanden?”  

 

Er du en ”soulmate-believer” eller tror du på ”work-it-out” teorien? Og hvordan ved du, om du er sammen med den eneste ene?

 

Tilmeld dig nu!
Du stemte: 2. Antal stemmer: 1052
Anmeld:
Anmeldelse af "Den eneste ene: Romantisk eller urealistisk? ". Gennemsnit: 3.17 af 5 baseret på 1052
Kommentar