Kærlighed: Lettere at finde end du tror!

Kærlighed

Vejen til at finde en ny partner kan sommetider være lang, og måske føles din søgen endeløs. Fortvivl ikke! Kærligheden slår oftest til, når du mindst venter det, og på PARTNERMEDNIVEAU kommer du let i kontakt med andre singler, der passer til dig og din personlighed. Her kan du læse om, hvor kraftfuld kærligheden kan være. Har du nogensinde oplevet at kærlighed lindrer smerte?

Kærlighed og tiltrækning

I et parforhold findes der ikke bare kærlige følelser, tiltrækning er også en vigtig ingrediens, når to mennesker finder sammen. De fleste mennesker har en ide om, hvad de drages mod hos en potentiel partner, men dette udelukker ikke, at du også kan falde for en person, som slet ikke er din ”type”. Det kan være små ting, som hans eller hendes duft, måde at smile på, eller lyden af stemmen, som får dit hjerte til at banke ekstra hurtigt.

Det er nemt at ignorere disse følelser og afslå en date, hvis personen ikke passer ind i de faste forestillinger om en drømmemand eller kvinde. Vi på PARTNERMEDNIVEAU tror på, at det er givende et være åben for nye muligheder – måske fører det til en ny og spændende relation, eller præcis den kærlighed som du har været på jagt efter. Hvo intet vover …

Tal om det!

Kærlighed associeres ofte med attraktion, men en person, du er tiltrukket af, er ikke nødvendigvis den rette partner for dig. Det er derfor vigtigt, at være ærlig omkring dine værdier og følelser, både over for dig selv og din potentielle partner. Det kan være godt at tale om, hvordan man ser på kærligheden, og hvis I begynder at se mere til hinanden, måske også tale om, hvilke forventninger I hver især har til parforhold og dybere relationer. Vi har alle forskellige erfaringer med parforhold og nære relationer, som vi bærer med os.

Kærlighed kan lindre smerte

Når du først har fundet den rette partner, kan det være en overvældende følelse. For nogle er forelskelse en flerårig lang rus, hvor bare det at se på partneren kan vække en stærk lykkefølelse og få negative følelser til at forsvinde som dug fra solen. Og faktisk kan kærlighed også lindre smerte. Dette viser en videnskabelig undersøgelse fra 2010. Et hold forskere undersøgte 15 studerende, som befandt sig i begyndelsen af et parforhold, for at finde ud af, om tanker om partneren kunne dæmpe fysisk smerte.

En stærk kraft

Forskerne udsatte de studerende for smerte via en opvarmet plade, som de forelskede skulle placere håndfladen på. Mens pladen blev varmere og varmere, og derved udgjorde stærkere og stærkere smerte, havde de studerende til opgave at kigge på forskellige objekter. Når de blev vist et billede af deres kæreste, blev de så følelsesmæssigt påvirkede, at smerten formindskedes betydeligt, selvom varmepåvirkningen forblev den samme. Hjernescanninger viste at partnerens ansigt udløste aktivitet i hjernens belønningscenter, eksempelvis det område, der kaldes amygdala. Kærlighed kan altså fungere som medicin, der lindrer smerte.1 Men ligesom kærligheden kan lindre smerte, kan den også knuse hjerter. Bogstaveligt talt! Mister man sin elskede, kan der opstå en tilstand, som læger kalder Broken Heart Syndrom, der minder meget om et hjerteanfald. Syndromet kan behandles og efterlader sjældent permanente mén. Ikke desto mindre er begge fænomener et tegn på, at krop og følelsesliv er tæt forbundene. Tag derfor ikke fejl af kærligheden: den kan være meget kraftfuld!


Der kan være mange grunde til at søge en partner. Ved du hvad du går efter, eller er du åben for nye forslag?

Kilder

Kilde:
1) Younger J, Aron A, Parke S, Chatterjee N, Mackey S (2010) Viewing Pictures of a Romantic Partner Reduces Experimental Pain: Involvement of Neural Reward Systems. PLoS ONE 5(10): e13309. doi:10.1371/journal.pone.0013309

Om forfatteren: PartnerMedNiveaus redaktion

PartnerMedNiveaus redaktion består af en gruppe engagerede skribenter, der rådgiver vores brugere om kærlighed, parforhold og singleliv.

Läs mer artiklar skrivna av PartnerMedNiveaus redaktion