Find en kæreste online – top 5 tips til hvordan!

Online kæreste

Du har fundet ud af, at du ikke kan løbe rundt på strøget med et skilt, der siger: ”kæreste søges!”. Derfor har besluttet dig for at teste online dating. For at finde en ny partner via internettet er det vigtigt, at du har en attraktiv profil. Førstehåndsindtrykket er altid vigtigt, og når du dater på nettet, opstår det igennem din profil. Grundtanken er at gøre nogen på den anden side af skærmen interesseret – og det er ikke altid lige nemt.

“Søger kæreste” på nettet

Vi kan ikke fortælle dig præcis, hvad du skal skrive eller hvordan. En beskrivelse af dig selv på din profil skal være præget af din personlighed, og er derfor meget forskellig fra person til person. Dog har vi hos PartnerMedNiveau lidt erfaring med, hvad der kan anbefales og hvad du ikke bør skrive i din profiltekst, hvis du vil have succes med netdating. Hvis du gerne vil finde en kæreste, kan du lade dig inspirere af vores top fem tips til en flyvende start!

1) Fokusér på positive ting

Ligesom med andre skrevne tekster er det vigtigt at tænke på modtageren og overveje hvilke signaler, du gerne vil sende. Hvis du vælger hovedsageligt at fokusere på negative følelser, risikerer du også at formidle et negativt udtryk. De fleste mennesker tiltrækkes i højere grad af personer med en positiv indstilling. Din profil er ikke som en blog, hvor du kan tage chancen og skrive om alt det, du ikke kan lide. I feltet ”Jeg synes ikke om:” kan du eksempelvis prøve at forklare, hvad du ikke bryder dig om i et parforhold eller ved netdating, i stedet for at nævne alle de ting i verden du hader. Det handler om at være positiv og imødekommende, når man søger en kæreste.

2) For mange detaljer kan mindske succes

Med din profilbeskrivelse præsenterer du dig selv for en fremmed for første gang. Beskrivelsen kan sammenlignes med omslaget på en bog: Du vil gerne vække en potentiel læsers interesse, men ikke afsløre bogens slutning.
At skrive en profilbeskrivelse er en balancegang. En god profilbeskrivelse er fyldig, original og rig på information. Samtidigt skal der også være noget tilbage at tale om på den første date. Fremhæv gode kvaliteter ved din personlighed, og gem fortællingen om din søsters bryllup eller vandskaden i kælderen til en anden gang. Det kan også være en god ide, at undlade at tale om dine tidligere forhold, når du søger kæreste.

At skrive om din ekskæreste kan signalere, at du ikke helt er klar til at begynde et nyt forhold.

3) Skriv ikke for meget om dine venner og dit job

Det er altid godt at være ærlig og åben omkring dit liv og prioriteter. Men hvis du vil give indtryk af at være tilgængelig, og vise at du har plads til et nyt menneske i dit liv, kan det være en god ide at lade allerede eksisterende relationer i dit liv falde lidt i baggrunden. Netdating handler jo om, at du er på jagt efter en ny partner.

4) Skriv ikke for lidt

Det nytter ikke noget bare at skrive: ”kæreste søges” i din profiltekst. Hvis du gerne vil have, at din profil skal indbyde andre til at kommunikere med dig, er du nødt til at forklare dig nærmere, i stedet for bare at skrive et enkelt ord per spørgsmål. Du er ikke den eneste der synes, det er svært at beskrive sig selv. Hvis du finder det meget vanskeligt, så skriv, at du har kæmpet med at få din præsentation på plads. Et sådant udsagn siger også noget om, hvem du er, og hvordan du vælger dine ord – og ikke mindst, at du har forsøgt at gøre en indsats for at finde en kæreste.

5) En seriøs fremtoning uden stavefejl

For at vise dig fra din bedste side og fremstå seriøs, er det vigtigt, ikke at lave for mange stavefejl. Læs din beskrivelse omhyggeligt igennem og forsøg at finde alle fejl, inden du gemmer og offentliggør den. Hvis du ikke er så god til at stave, så få en god ven til at hjælpe dig eller kopiér teksten ind i et retskrivningsprogram.

Tilmeld dig i dag og find en kæreste hos PartnerMedNiveau!

Om forfatteren: PartnerMedNiveaus redaktion

PartnerMedNiveaus redaktion består af en gruppe engagerede skribenter, der rådgiver vores brugere om kærlighed, parforhold og singleliv.

Läs mer artiklar skrivna av PartnerMedNiveaus redaktion