af Sophie Eliasen
23155

Jeg elsker dig - Hvornår erklærer man sin kærlighed?

Kærlighedserklæring
Jeg elsker dig - tre ord som kan vække et væld af følelser som håb, lykke, forventning og glæde. Men hvem tilstår først deres kærlighed i et parforhold? Og hvad er formålet med at fortælle partneren om de stærke følelser? Den forhenværende psykolog hos PartnerMedNiveau, mener at svaret muligvis findes i den evolutionære psykologi.

Forventinger til erklæringen

I 2011 offentliggjorde en amerikansk forskergruppe resultaterne af et studie om den første kærlighedserklæring. Den viste, at det i højere grad er mænd end kvinder, der erklærer deres kærlighed først. Samtidigt viste den også, at flertallet forventer, at kvinder erklærer deres kærlighed først. Undersøgelsen overrasker derfor de fleste, når den viser, at det i 70 % af tilfældene er mænd der siger ”jeg elsker dig” først.

 

Læs også: 10 uventede kærlighedsfakta

 

Mænd siger ”Jeg elsker dig” tidligere

Ligeledes kan en analyse fra PartnerMedNiveau's søsterside eDarling bekræfte dette resultat. I 2011 blev 518 af sidens medlemmer spurgt om deres vaner. Ikke alene er mænd gennemsnitligt de første til at udtrykke de store følelser, én ud af fire ville endda sige ”Jeg elsker dig” efter den første uge. Mens 22 % af mændene gerne vil overraske deres partner med et ”jeg elsker dig” efter syv dage, er det kun ca. 7 % af kvinderne der rykker frem så hurtigt.

 

"Ikke alene er mænd gennemsnitligt de første til at udtrykke de store følelser, én ud af fire ville endda sige ”Jeg elsker dig” efter den første uge."

 

Hvorfor sige ”jeg elsker dig”?   

Hvorfor er mænd hurtigere til at bekende deres kærlighed end kvinder? Måske skal svaret findes i den evolutionære psykologi. Den forhenværende psykolog hos PartnerMedNiveau forklarer: "Partnervalg er en beslutning, der er forbundet med usikkerhed: At gå glip af chancen for at få en partner, og at satse på den forkerte partner. Disse to fejl er ikke lige alvorlige for mænd og kvinder. Fra et evolutionært psykologisk perspektiv er det værre for manden at gå glip af en partner, mens det er mere risikabelt for kvinden at satse på den forkerte partner."

 

"... det er værre for manden at gå glip af en partner, mens det er mere risikabelt for kvinden at satse på den forkerte partner."

 

Kvinden må tage det svære valg

Ud fra et evolutionært perspektiv er det vigtigt for kvinden først at afprøve mandens hensigter. Derfor opfører hun sig mere kræsent. Hun er ikke interesseret i at satse på en mand, som ikke mener det alvorligt. ”I det meste af menneskets eksistens har det nu engang været sådan, at det var farligt for kvinder at leve uden en omsorgsfuld partner. Hun havde brug for en mand, der kunne beskytte hende under graviditeten og hjælpe med at opdrage og forsørge børnene. Derfor er en mekanisme i løbet af den psykologiske evolution blevet udviklet for at modvirke dette. Her kommer mekanismen eksempelvis til udtryk som en verbal ytring”, siger PARTNERMEDNIVEAU's forhenværende psykolog.

 

Hvor romantiske er vi egentlig?

En anden undersøgelse foretaget hos PARTNERMEDNIVEAU og i sammenarbejde med vores søstre datingsider, har vi spurgt 8725 europæiske singler om deres forhold til kærlighed og romantik. Brugerundersøgelsen afslører hvor i Europa man finder de mest udadvendte singler, når det kommer til kærlighedserklæringer og forkælelse af partneren.

Vi spurgte medlemmerne om de vil høre deres partner sige ”Jeg elsker dig” hver dag. Derudover spurgte vi dem også, om de forventede blomster fra en fremtidig partner. Nedenstående kan du se resultaterne af undersøgelsen.

 

Her er to top 10 lister over de europæiske lande som:

 

Vil høre deres partner sige

”Jeg elsker dig” hver dag:

Forventer blomster fra partneren:
1. Frankrig (46%) 1. Frankrig (65%)
2. Spanien (35%) 2. Tjekkiet (59%)
3. Tyskland (31%) 3. UK (51%)
4. Schweiz/Østrig (29%) 4. Skandinavien (47%)
5. Tjekkiet (25%) 5. Irland (44%)
6. Irland (24%) 6. Polen (43%)
7. UK (23%) 7. Østrig (42%)
8. Polen (22%) 8. Tyskland (40%)
9. Ungarn (17%) 9. Schweiz (39%)
10. Skandinavien (16%) 10. Ungarn (37%)

 

Skandinaverne er nogle af de mest tilbageholdende i Europa, når det kommer til at ville høre ”Jeg elsker dig” fra partneren

På top 10 listen over at ville høre sin partner sige ”Jeg elsker dig” hver dag, ligger Skandinaverne som nummer 10. Dette tyder på, at skandinaverne er nogle af de mest tilbageholdende i Europa, når det kommer til at ville høre kærlighedserklæringer fra sin partner.

 

Vi elsker til gengæld at få blomster

På top 10 listen, forventningen om at modtage blomster fra partneren, ligger Skandinavien nummer 4. At vi ligger så højt på listen i forhold til at ville høre ens partner sige ”Jeg elsker dig” hver dag, fortæller os muligvis at vi skandinaver i bund og grund er mere tilbageholdende, når det kommer til at ville høre verbale kærlighedserklæringer, og i stedet meget mere komfortable med at udtrykke kærlighed igennem handling, som at modtage blomster.

 

Skal jeg bekende min kærlighed til min partner?

Det rette tidspunkt i dit liv til at sige ”jeg elsker dig”, afhænger udelukkende af dig. Det er ikke op til statistiske udregninger, evolutionspsykologiske synspunkter eller objektive forklaringer – det handler kun om, hvad du føler. Du vil kunne mærke, når du er klar til at erklære din kærlighed. Kærlighed er ofte mere end en spontan følelse. At sige ”jeg elsker dig” er et løfte for fremtiden. På den ene side er det ikke en letsindig beslutning, på den anden side er det heller ikke en begivenhed, der må mangle spontanitet. Det er vigtigt, at du vælger det rigtige tidspunkt. Når tiden er inde, vil du kunne mærke det, og bekende din kærlighed på smukkeste vis.
 

Kan du genkende resultatet fra undersøgelserne? Hvad er din oplevelse og hvornår synes du, det er på tide at sige ”Jeg elsker dig”?

 

Antal stemmer: 970
Anmeld:
Anmeldelse af "Jeg elsker dig - Hvornår erklærer man sin kærlighed?". Gennemsnit: 3.07 af 5 baseret på 970
Kommentar