Rygning er den ultimative barriere i partnervalg

Er du ryger, skal du betragte dig selv som væsentlig mindre eftertragtet. Sådan ser det ud ifølge et datingsite, som konstaterer, at 61 % af deres brugere ikke vil date en ryger. Associationerne er stærke: Rygerne opfattes som uhygiejniske, uden rygrad, af lav klasse og egoistiske. Til rygernes eneste fordel, bliver de betragtet som værende sociale.

Rygere har større risiko for at blive afvist

Hvis du vil øge dine chancer for at lære nye mennesker at kende, skal du kvitte smøgerne. Sådan lyder det ifølge en undersøgelse foretaget af datingsiden PartnerMedNiveau.dk. Undersøgelsen viser, at 61 % af deres medlemmer ikke vil date en ryger. Derudover har hele 42 % af disse singler afvist at lære en person bedre at kende på grund af deres rygevaner. Et andet iøjefaldende mønster er, at kvinder generelt er mindre tolerante end mænd, når det kommer til at lade kærligheden spire med en ryger. Kun 27 % af de kvindelige brugere vil overhovedet overveje at date en ryger, mens 53 % af mændene er åbne over for ideen.

Resultat: rygere er uhygiejniske, men sociale

I undersøgelsen blev brugerne præsenteret for en liste med 15 både negative og positive tillægsord, og blev bedt om at udvælge det eller de ord, som de associerer med rygere. De fem ord med den højeste svarprocent tegnede et tydeligt billede af, hvilket syn danskerne har på rygerne. Brugerne gav udtryk for en opfattelse af rygere som værende uhygiejniske, egoistiske, uden rygrad og af lav klasse. Dette resultat demonstrerer, at det næppe er 50’ernes sexede James Dean-type, som præger det herskende syn på rygere i dag. Til rygernes fordel er associationerne dog ikke kun sure opstød. Faktisk viser det sig, at mere end 41 % af de adspurgte betragter rygere som sociale mennesker. Spørgsmålet: ”Har du en lighter, jeg må låne?”, antyder muligvis til mere end bare et lån.

Har du spørgsmål? Send os en e-mail på [email protected]

Om forfatteren: PartnerMedNiveaus redaktion

PartnerMedNiveaus redaktion består af en gruppe engagerede skribenter, der rådgiver vores brugere om kærlighed, parforhold og singleliv.

Läs mer artiklar skrivna av PartnerMedNiveaus redaktion