af PartnerMedNiveaus redaktion
7482

Single events og online dating: Kan de kombineres?

Single events og online dating
Michael Rubio, talsperson for singleeventfirmaet Seeqone.com, fortæller om danskernes forhold til speeddating, hvorfor offline og online dating supplerer hinanden rigtig godt, og så giver han dig tre tips til, hvordan du bør forberede dig på din første single event! Som talsperson for et seriøst og hastigt voksende singleeventfirma er Michael Rubio lidt af en ekspert på området single events i Danmark. Vi har stillet ham et par spørgsmål:

Hvem deltager i single events i Danmark?

Det er singlekvinderne, der er mest vilde med at deltage i vores single events, men når vi fortæller mændene, hvor mange søde kvinder, der er, så kommer de også. Vi har events for singler mellem 18 og 48, og langt hovedparten er veluddannede singler, der er seriøse i deres søgen efter en kæreste. De bruger vores events som et supplement til at gå i byen og online dating.

Hvad kan single events, som online dating ikke kan – og omvendt?

Det er generelt en rigtig god ide, at bruge online dating hånd i hånd med offline dating. De to former supplerer hinanden godt. I offline dating kommer alle sanserne i brug, og man kan med det samme se, om der er den berømte "kemi". Du ser folk, som de er, alle sanserne bliver udfordret på én gang, det er kort og godt med mulighed for mere, hvis der er gensidigt match. Men det er selvfølgelig også en udfordring. I speeddating for eksempel, har du 5-6 minutter, thats it! Der er ikke tid til at slappe af – det er 1½ times skide sjov dating, men mange har også svært ved at komme videre til den næste, fordi de lige snakker så godt. Onlinedating giver derimod mulighed for at forberede svar på tiltale og måske få sagt ting, som man ikke ville turde sige på en speeddate.

Hvilke typer single events er populære i Danmark for tiden?

Speeddating, der jo er en gammel klassiker, hvor man dater mange forskellige i kort tid af gangen, holder endnu, men vi har også Running Dinner, et 10-15 år gammelt og rigtigt hyggeligt koncept fra Tyskland. Som noget helt nyt har vi Meet ’n Eat, hvor formålet ikke så meget er at finde en date/kæreste, men mere at møde andre singler under afslappede forhold - og naturligvis singlefesterne.

Hvor mange har succes med single events?

I gennemsnit møder 90 % mindst én, de gerne vil se igen. 60 % oplever et ”gensidigt match” - dvs. begge parter har sat kryds ved hinanden og får udleveret hinandens kontaktinformationer. Vi garanterer, at man møder mindst én, man gerne vil se igen, ellers er næste gang gratis. Men det er sjældent, at der er behov for den garanti!

Har du nogen gode tips eller tricks til en uerfaren speeddater?

1) Husk, at alle kommer for det samme. Det er hverken pinligt eller akavet.
2) Smil og vær i mødekommende, og gør lidt ud af dig selv. Det første indtryk betyder meget – især når mødet er meget kort!
3) Tænk ud af boksen og overvej nogle originale samtaleemner. Prøv for eksempel at tale om andet end hvor er du fra, hvor gammel du er, hvad arbejder du med. Spørg hellere, hvor sommerferien går hen, om modparten dyrker sport, osv.

 

Tør du speeddate?