Single? 4 Idéer til at fejre fødselsdagen

Fødselsdags ideer til singler

De fleste af os bliver med alderen mindre begejstrede for den ene dag i året, som tilbagevendende minder os om vores (forsvindende) eksistensgrundlag – også kendt som vores fødselsdag. Fødselsdagen erstattede som følge af reformationen i år 1536 de katolske ”navnedage”, som man fik tildelt alt afhængig af, hvilket helgennavn man var opkaldt efter1. Med tiden har dagen rettet sig mere mod enkeltpersonen, der fra omgivelserne forventes at udnytte lejligheden til at gøre præcis, hvad hjertet måtte begære.

Som fødselar bør man altså omfavne dagen og bruge den til at bryde lidt op i hverdagen. Det er trods alt selve livet, der fejres! I den anledning har vi samlet 4 idéer til, hvordan du som single kan gøre dagen til noget helt særligt.

1 Singles: Invitér til fødselsdagsfest

Fødselsdagen er i Danmark kendt som en hyldestdag, der ofte fejres med fest og lagkage. Du kan som fødselar vælge at dele denne enestående anledning med venner og familie, der vil sætte pris på, at blive inkluderet i din specielle dag. Dekorér festlokalet, tilbered nogle lækre velkomstdrinks, bestil mad udefra, og sørg for at sammensætte en musikliste, der kan hjælpe med at skabe god stemning under festen.

Fordele: Du kan som single virkelig drage nytte af den fulde opmærksomhed, venner og familie giver dig. Se fødselsdagsfesten som en enestående mulighed for at tanke op i selvtillidsbarometeret, for hvem ved hvornår I alle vil være samlet igen?

Ulemper: Fødselsdagsfesten er tidskrævende at planlægge og kan være et rod at rengøre efter.

2 Sæt fokus på dig selv: hold en ”mig-dag”!

Vores andet bud på den uforglemmelige fødselsdag er, at du vælger at holde en ”mig-dag”. Mig-dagen skal forstås som en dag, hvor du har frie tøjler til at forkæle dig selv, så tosset, du vil. Tag på singlerejse, shoppetur, se en fodboldkamp på stadion eller forkæl dig selv med champagne og wellness, og top op med en lækker servering af din livret.

Fordele: Mig-dagen giver dig mulighed for at forkæle dig selv på måder du ellers ikke ville gøre i hverdagen. Så forkæl dig selv med alle dine syndige fornøjelser – hvad end disse måtte være.

Ulemper: En sådan ”mig-dag” kan være en dyr fornøjelse. Planlæg derfor din fødselsdag i tide, så du kan nå at spare op i månederne forinden.

3 Behold overblikket og reflektér over livet

De fleste af os lever et hektisk liv, der sjældent giver plads til fordybelse. Derfor kan det være en god ide at bruge denne dag til at reflektere over de valg, som du hidtil har truffet i dit liv. Hvem ved, måske finder du ud af, at mulighederne i det nuværende job ikke helt stemmer overens med dine resterende fremtidsplaner. Det er aldrig for sent at justere i ens tilværelse, så giv dig selv muligheden for at få det meste ud af livet. Før du sætter dig ned og laver en liste med fordele/ulemper, vil vi anbefale dig at gå en tur og lad tankerne få frit løb. Dermed kan du sikre dig en gennemtænkt prioriteringsliste at tage udgangspunkt i.

Single fødselsdagFordele: Ved at evaluere og reflektere over dine valg, kan du genvinde kontrollen over dit liv. Som sagt, er det let at miste fodfæste i en hektisk hverdag. Så tag dig tid til at nå frem til, hvilke aspekter i dit liv, der er de vigtigste og som gør dig et lykkeligere menneske.

Ulemper: Det kan være grænseoverskridende at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de grundlæggende valg i livet. Det er dog ikke en ulempe, men en udfordring.

4 Opdag kærligheden omkring dig

På din fødselsdag har du som single en god undskyldning for at gå på opdagelse i kærlighedslivet. Måske har du på PARTNERMEDNIVEAU skrevet med en potentiel partner, som du nu har en god undskyldning for endelig at mødes med. Grib muligheden og invitér vedkommende i biffen eller på middag. Han eller hun vil føle sig beæret og nyde at dele dagen med dig.

Fordele: Det vil virke som en befrielse for dig, at du endelig kan få af- eller bekræftet dine følelser for vedkommende.

Ulemper: Selvfølgelig er der en risiko for, at daten ikke forløber, som du havde håbet på. En uheldig udvikling kan dog altid bruges konstruktivt til at sikre dig en bedre date næste gang.

Men frygt ej, hvis du stadig mangler en partner at gå på opdagelse med!
Hos PARTNERMEDNIVEAU har vi specialiseret os i at matche ligesindede singler, der søger langvarige og seriøse forhold.
Grib chancen og lad os hjælpe dig med at finde din opdagelsespartner!

Kilder

1http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-fejrer-vi-fodselsdag

Om forfatteren: Beryle Amondi

Beryle Amondi er redaktør hos PARTNERMEDNIVEAU.

Läs mer artiklar skrivna av Beryle Amondi