af PARTNERMEDNIVEAUs redaktion
10654

Tag initiativet - og øg dine datingchancer!

5
Det kan være svært at komme i gang med kommunikationen på en online datingside. Hvem tager initiativet, hvad er gode samtaleemner og hvor lang skal beskeden være? Få her vores 5 bedste råd til den første besked, lær hvordan du bryder isen og få overblik over, hvilke kontaktmuligheder du har til rådighed hos PARTNERMEDNIVEAU.

Få succes med online dating – tag initiativet!

Med en gennemtænkt beskrivelse og et vellignende profilbillede har du gjort forarbejdet, men hvad så? Det vigtigste råd, vi kan give dig, når du vil i kontakt med andre på en datingside er: Vær aktiv og tag initiativet! Det er simpelthen det forkerte forum at spille kostbar og være tilbageholdende. Er du lidt genert og synes det er grænseoverskridende at tage det første skridt i den ”offline” verden? Plejer du at smile sødt på afstand og vente på at blive kontaktet? Den strategi virker ikke online.

Hvis vi alle venter på, at prinsen/prinsessen på den hvide hest kommer anstigende og slår benene væk under os, ville vi aldrig komme nogen vegne. Så glem dine sædvanlige bekymringer, hæmninger og kønsroller! På nettet har du den fordel, at du kan gennemtænke den første replik så længe du har brug for, og du risikerer ikke at stemmen ryster eller kinderne bliver røde. Med ordentlig forberedelse og den rette kontaktform kan ALLE tage initiativet på en datingside.

5 tips til den gode besked

1. Vær opmærksom: Gør dit forarbejde grundigt. Læs profilen godt igennem og kig på alle billederne. Læg også mærke til de små ting og antydninger. Lær vedkommende så godt som muligt at kende ud fra profilen. Det er vigtigt at gøre beskeden unik og personlig – det kan mærkes, hvis du bruger den samme standardbesked hver gang.

2. Fokusér på ting I har tilfælles. Jeres fælles styrker, interesser og fritidsaktiviteter fremhæves i profilen, men find også andre overensstemmelser. Ror du i kajak og den anden er lystfisker? Så har I nok en kærlighed til naturen tilfælles. Læg også mærke til finurlige modsætninger, som du kan kommentere på med et glimt i øjet. Har du for eksempel en hund og dit partnerforslag en kat?

3. Stil spørgsmål: En nok så sød besked kan være svær at svare på, hvis ikke der bliver spurgt om noget. Så sørg altid for at stille spørgsmål. Tag udgangspunkt i informationerne i profilen, jeres fællestræk eller hent inspiration i funktionen ”5 spørgsmål”. Men lad være med at overdænge din modtager med spørgsmål, og spørg aldrig om noget, som du kunne have fået svar på i profilen!

4. Fortæl lidt om dig selv: Den første besked bør være udadvendt og fokusere mest på modtageren. Men når du beder om flere informationer om modtageren, er det også vigtigt at give noget fra dig selv. De fleste er mere trygge ved at fortælle om sig selv, hvis de kender den anden person lidt i forvejen. Så sørg for at indarbejde noget information om dig selv, men prøv at gøre det i relation til modtageren og det som du spørger om.

5. Hold det kort og relevant: Et enkelt ”hej, hvordan går det?” rækker ikke. Din første besked bør indeholde de ovennævnte elementer, være personlig og kunne huskes. Men den behøver ikke at være særlig lang. En meget lang besked kan godt overvælde modtageren og virke afskrækkende.

Kontaktformer på PARTNERMEDNIVEAU

På trods af god forberedelse kan det i nogle tilfælde stadig være svært at skrive den første besked. For eksempel er det meget normalt at være lidt tilbageholdende med at kontakte profiler uden profilbillede eller som kun indeholder meget lidt personlig information. PARTNERMEDNIVEAUs kontaktformer er særligt tilpasset dine behov i forskellige situationer:

Send billedanmodning: Hvis det andet medlem endnu ikke har et profilbillede, men en ellers interessant profil, kan du opfordre ham/hende til at oploade et billede med denne funktion.

Send et smil: Med et smil kan du hurtigt og forsigtigt vise, at du finder dit partnerforslags profil interessant og gerne vil lære vedkommende lidt bedre at kende. Det er nemt at smile tilbage, og på den måde er isen hurtigt brudt, og du ved, at du roligt kan tage det næste skridt.

Stil fem spørgsmål: Hvis du har brug for lidt mere information om et partnerforslag, har du mulighed for at sende fem individuelt udvalgte spørgsmål fra en liste med over 50 spørgsmål. Modtageren kan vælge mellem givne svarmuligheder eller selv formulere svar. De færdigt formulerede spørgsmål gør det lettere at stille spørgsmål uden at blive meget personlig på et tidligt tidspunkt.

Afstem forventninger: En anden måde, hvorpå du kan lære et partnerforslag bedre at kende, er ved at afstemme forventninger til et parforhold. I vælger og udveksler op til 20 egenskaber, som I enten ønsker eller gerne vil undgå i et parforhold. Ved at sammenligne disse kan du se, om jeres forventninger til et fremtidigt parforhold stemmer overens.

Formulér dine egne spørgsmål: Hvis der stadig er åbne spørgsmål, som det er vigtigt for dig at få afklaret, kan du formulere individuelle spørgsmål til dit partnerforslag om emner, der betyder noget for dig.

Send en besked: Når du føler dig sikker på, at du gerne vil lære dit partnerforslag at kende, er det med at skrive en personlig besked. Hvis du følger de 5 råd ovenfor, får du helt sikkert også et svar!

Held og lykke!

Du stemte: 4. Antal stemmer: 894
Anmeld:
Anmeldelse af "Tag initiativet - og øg dine datingchancer!". Gennemsnit: 3.16 af 5 baseret på 894
Kommentar

Det kan blive spændende. Prøver denne kontaktform for første gang.

Spændende , lad os komme igang!