Udfyld personlighedstesten med succes

Udfyld personlighedstesten med succes

Følg fire gode råd, når du udfylder personlighedstesten, og få et realistisk og brugbart resultat. Den videnskabeligt udviklede personlighedstest er baseret på den såkaldte “femfaktormodel” og er afgørende for matchmakingens succes. For at være sikker på, at du får det bedste udgangspunkt i din søgen efter en partner hos PARTNERMEDNIVEAU, er det vigtigt at du bruger energi på at besvare testen korrekt.

Tag dig god tid

Personlighedstesten indeholder mere end 280 spørgsmål og udgør grundstenen i vores matchmaking. Det er næsten umuligt at udfylde den ordentligt, uden at bruge noget tid på det. Formålet med testen er jo at finde ud af, hvordan du føler og opfører dig i mange forskellige situationer, og efterfølgende tilsende dig passende partnerforslag. Derfor er det særdeles vigtigt, at du tager dig tilstrækkelig tid, læser spørgsmålene grundigt igennem og ikke lader dig forstyrre. Det er muligt at gemme testen undervejs og fortsætte igen senere, hvis du skulle få brug for det.

Vær ærlig

Nogle spørgsmål vedrørende din personlighed kan være svære at besvare, og af og til kan man få lyst til at pynte lidt på sandheden. Er du temperamentsfuld? Eller ville du gerne fremstå mere udadvendt end du egentlig er? Selvom det kan være fristende, er det aldrig en god ide at tegne et billede af dig selv, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Personlighedstesten har jo til formål, at kunne matche dig med medlemmer, der passer til din personlighed. Det er kun muligt, hvis du er hudløst ærlig. Det samme gælder i øvrigt indholdet på din profil – før eller senere kommer det frem, hvis du angiver noget, der ikke helt svarer til sandheden. Vær derfor altid ærlig over for dig selv og dine partnerforslag.

Vær realistisk

I PARTNERMEDNIVEAUs personlighedstest har du mulighed for at angive forskellige kriterier, som dine partnerforslag bør opfylde. Vi anbefaler dog, at du virkelig overvejer, hvad der egentlig er vigtigt for dig. Selvfølgelig ville det være rart at finde en partner, der bor i samme by, er ligeså gammel og har præcis de samme interesser som dig. Men tænk også på, at det nok ikke er muligt at finde to mennesker, der matcher hinanden 100 %. Derfor anbefaler vi, at du ikke indstiller alt for snævre søgekriterier. Det er ikke nødvendigvis et problem, når kæresten bor i en anden by, og hvem ved, måske er din drømmepartner lidt lavere end du havde regnet med!

Gør dig umage

Personlighedstesten består af ti afsnit. I den første del skal du vælge mellem flere givne svarmuligheder, og i den anden del skal du selv formulere svarene. Disse svar kommer til at fremgå af din profil. Selvfølgelig vil du gerne læse interessante og udførlige svar på disse spørgsmål i andres profiler, og derfor beder vi også dig om at gøre en indsats og skrive udførlige beskrivelser af dig. Vi spørger eksempelvis efter ting, der er særligt vigtige for dig. Et kort svar som ”Litteratur og venner” er hurtigt skrevet, men det formidler hverken det indtryk, at du har særlig mange interesser eller er synderlig meddelsom. Et udsagn som ”Jeg er medlem af en bogklub, hvor vi diskuterer nye danske udgivelser. Min yndlingsforfatter er Helle Helle” skaber et mere detaljeret indtryk af dig, og udgør et godt udgangspunkt for kontakt med andre litteraturinteresserede medlemmer.

Personlighedstesten er det første trin for at finde et lykkeligt og langvarigt forhold. Tag dig god tid og gør en indsats. Det handler jo om, at finde den rigtige partner for dig.

Om forfatteren: PartnerMedNiveaus redaktion

PartnerMedNiveaus redaktion består af en gruppe engagerede skribenter, der rådgiver vores brugere om kærlighed, parforhold og singleliv.

Läs mer artiklar skrivna av PartnerMedNiveaus redaktion