Er skilsmissebørn en del af dit nye forhold?

Skilsmissebørn

Det er ikke altid så let, når man møder en partner, som har børn fra et tidligere forhold. Måske accepterer børnene dig ikke, og allerede ved det første møde kan konflikter dukke op. Mange bliver skilt i dagens Danmark, og at komme igennem den efterfølgende periode kan være en udfordring for hele familien – både forældre, skilsmissebørn og den nye partner.

Ifølge seniorforsker, ph.d. Mai Heide Ottosen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, oplever hvert tredje barn i Danmark, at forældrene går fra hinanden. Dette sker som regel, mens barnet er relativt lille, og i de fleste tilfælde inden barnet bliver teenager. Der kan imidlertid ofte opstå udfordringer og konflikter vedrørende forældresamarbejdet. Det belaster skilsmissebørn, at forældrene har mange konflikter, og derfor er det vigtigt, at minimere dem så meget som muligt.

Som ny partner til en mand eller kvinde med børn fra tidligere forhold, er det en god ide at hjælpe til med at gøre livet lettere for alle de involverede.

Skilsmissebørn behøver tid

Hvor let skilsmissebørn tilpasser sig den nye kæreste er individuelt og afhænger blandt andet af alder, hvordan barnet oplevede skilsmissen og hvor gode forældrene er til at forklare og sætte barnet i fokus. Forældrenes nye parforhold ændrer livet for alle i familien, specielt børnenes. Det er vigtigt ikke at tvinge barnet til noget. At lære mors eller fars nye kæreste at kende skal ske på barnets præmisser. Men det vigtigste, man kan gøre for at hjælpe skilsmissebørn, er at give dem tid til at vænne sig til den nye situation og til at lære den nye kæreste at kende. Børnene har også brug for tid til at finde ud af, at forælderen stadig er der for dem. Vær tålmodig og lyt til barnet.

Derfor kan skilsmissebørn være skeptiskebyg en tryg relation til din nye partners børn

Det kan være svært for et barn, når én eller begge forældre får en ny partner. Måske har de tidligere oplevet konflikter og synes at perioden med bare én forælder har været mere afslappende. Skilsmissebørns erfaringer kan være en årsag til, at de er skeptiske over for forandringer – og et nyt familiemedlem. For at gøre det lettere for barnet, er det vigtigt at vise, at parforhold og turbulens ikke nødvendigvis hænger sammen. Mød det enkelte barn med forståelse og kærlighed. Skilsmissebørn kan føle sig ansvarlige for skilsmissen, eller synes det er synd for den anden forælder, som stadig er alene.

Samtidig er de bange for, at den nye kæreste skal tage fars eller mors plads. Desuden er en ny kæreste jo en bekræftelse på, at mor og far ikke kommer til at finde sammen igen. Det er naturligt, at barnet reagerer på dette. De kan føle sig mindre elsket eller beskylde sig selv for, at de ikke kan tilbringe lige så meget tid sammen med deres forælder som før. Som ny kæreste er det vigtigt at bakke ud en gang imellem, og at lade barnet være alene sammen med sine biologiske forældre. Samtidig kan det også være en rart for alle, at lave nogle fælles aktiviteter. Tag eventuelt udgangspunkt i børnenes interesser de første par gange, så det bliver mere trygt, og vis også derved at barnet bliver taget seriøst.

Vær voksen

Mors eller fars nye kæreste er netop en kæreste – og ikke en erstatning af barnets egne forældre. For skilsmissebørn er det svært nok at vænne sig til, at forældrene ikke længere er sammen. At skulle forholde sig til en ny relation kan være skræmmende for et barn, der allerede føler sig klemt. Gå derfor forsigtig frem med din nye kærestes børn. Tænk lidt over, hvad for en plads du har lyst til at have i barnets liv. At sigte efter at være en god, kærlig voksen er måske den bedste løsning.

Har du gode eller dårlige erfaringer med at være sted/pap/bonus-forælder? Del dine tanker i kommentarfeltet nedenfor!

Om forfatteren: Amalie Strange

Läs mer artiklar skrivna av Amalie Strange