Nancy & Kurt

Nancy & Kurt

Planlægger at gifte sig

For Kurt og Nancy skulle det blive deres fælles kærlighed til klassisk musik, der bragte dem sammen. Nu har de været sammen i over et år, er forlovede og planlægger snarest muligt at finde en fælles lejlighed og flytte sammen. Dette lykkelige par er beviset på, at kærlighed ingen alder har!

Kurt mødte Nancy for første gang i marts 2014 på den Franske Café i København. Deres fælles interesse for klassisk musik gjorde dette møde til noget ganske særligt, og Kurt ringede til Nancy igen allerede dagen efter. Deres næste møde var til en klassisk koncert i Helligåndskirken på Strøget. I de næste par måneder mødtes de flere gange, både privat og i biografen. Da Kurt i maj var på ferie i 14 dage, havde de daglig kontakt via e-mail, og derefter tog deres forhold fart. Kurt fortæller: ”Da jeg kom hjem blev vi rigtige kærester, det var vi enige om. I dag er vi blevet forlovede og har købt ringe. Hun er den dejlige pige jeg har drømt om i de 3 år, jeg har været alene. Jeg elsker hende meget højt og jeg ved, at det er gensidigt.”

Hun er den dejlige pige jeg har drømt om i de 3 år, jeg har været alene.

Et år efter de mødtes første gang, modtog vi en opdatering fra Kurt: Det lykkelige par planlægger stadig at gifte sig, og de leder efter en fælles lejlighed, så de snarest muligt kan flytte sammen. Deres følelser for hinanden er ikke blevet mindre i løbet af deres første år sammen. ”Hun er stjernen i mit univers. Jeg har startet et nyt liv i en alder af 74, kærlighed har ingen alder!” skriver Kurt.